309
tilbød mig, at Opsigelsen skulde først gælde fra April — men jeg afslog det.«
»Hvorfor?«
»Jeg vilde ikke have hans Penge for intet Arbejde.«
»Jeg forstaar nok, at du sagde nej til de tre Maaneder, men hvorfor vilde du ikke blive roligt til Nytaar?«
Atter blev der en Pavse; saa sagde Kragh:
»Ja — jeg er led ved Flemming; jeg greb Lejligheden til at komme fra ham.«
»Men hvad er der da saa slemt ved Flemming? Hun saa’ forbavset paa ham. »Hvad angaar hans Sager dig — er det Fru Baltzer?«
»Fru Baltzer — du tror da ikke, at jeg misunder ham den Lykke?«
Hans Betoning var saa stærk, at Melitta i samme Nu uvilkaarligt spurgte:
»Hvilken Lykke da?«
Og da brast det for Kragh. Han stirrede hjælpeløst ud for sig. Han syntes, at han havde røbet sig — eller i hvert Fald, at han vilde røbe sig, hvis han ikke nu straks besvarede dette Spørgsmaal. Men samtidigt grebes han
