Side:E Brandes Lykkens Blændværk 1898.djvu/319

Denne side er blevet korrekturlæst

307

Men da hun uafbrudt betragtede ham, medens et Udtryk af Angst havde veget Pladsen for den første Forbavselse, sagde han:

»Ja, jeg har ikke stjaalet af Kassen, du! — overhovedet intet kriminelt begaaet.«

Hun trak paa Skuldrene:

»Vil du ikke sige mig, hvad der er sket, Erik?«

Han betænkte sig lidt, inden han svarede:

»Flemming vil være af med mig, fordi jeg véd for meget. Ja, ikke at han heller har begaaet noget kriminelt, men ved en Hændelse er jeg bleven indviet i en Kærlighedshistorie, han for Tiden har —«

Han betænkte sig igen: skulde han sige Navnet? Dog Fru Baltzer havde betydet alt for hans Afskedigelse, og Melitta kunde forlange ordentlig Besked. Saa fortsatte han:

»— som han har med Fru Baltzer.«

Melitta blot bøjede sit Hoved forstaaende.

»Aah!«

»Hun har villet vise mig sin Magt og sit Ubehag.« 


20*