303
maatte Folk tænke, naar han saadan uden blot Dags Varsel kastedes ud af sin Stilling! Man maatte formode, at han var greben i Kassesvig eller lignende Forbrydelser. Han spillede ganske idiotisk den Andens Spil — ja, Fru Baltzers Spil. Thi nu fattede han, i hvilken Grad dette var Fru Baltzers Hævn, og han saa’ hende le højt over, hvor udmærket hendes Plan var lykkedes, langt over al Forventning.
Men han kunde ikke bekvemme sig til en Indvending, der blev en Art Ydmygelse. Han saa’ atter Flemming lige ind i Ansigtet:
»Hvis De finder det rigtigt at opsige mig i Aften, saa gaar jeg gærne straks.«
»Jeg ser intet urigtigt deri, hvis en saadan Ordning tiltaler Dem.«
Dette Svar lagde Afgørelsen over paa Kragh. Denne forstod, hvorledes Flemming drejede det derhen, at han blot rettede sig efter Kraghs Ønske: hvilken Pjalt han dog var, at han ikke engang vovede at tage Ansvaret for sine Handlinger! Og bagefter vilde han naturligvis benytte denne pludselige Afskedigelse paa den lumpneste Maade!
