279
»Efterlod han heller ikke nogle af de bevægelige Epistler, som Selvmordere og faldne Rigsdagsmænd plejer at udstede til deres Medborgere?«
»Nej, der fandtes intet Brev efter ham.«
»Han bare hængte sig.«
»Ja, som De véd.«
»Laante han Strikken hos en anden?«
Kragh tav haardnakket.
»Nej, det gjorde han vel ikke, for de, der laaner Mordremedierne, de bruger dem vist ikke.«
Kragh saa’ smilende paa ham, men sagde ikke et Ord, og Frahm, som ikke forstod denne Samtale, spurgte nu:
»Hvad er det, Kaptejnen mener?«
»Kaptejnen er utaalmodig,« indskød Kragh stadigt smilende, »han har været ude at se et af Dødens Ofre — han forlanger mere Blod, mere Død — det gaar ham ikke tilstrækkeligt hastigt.«
»Vi dør saamænd nok,« sagde Thurø.
»Jamen, Kaptejnen kan godt lide at se unge Mennesker dø.«
