246
ved Tivoli. Nej, sig ingenting — for det er unødvendigt — jeg er ganske bestemt, og det er umuligt. Det vilde være skammelig Synd mod Melitta — og jeg vilde ikke lide mindre derved. Madonna Beatrice hører til i Paradiset og Fru Thora — et andet Sted. Lad os ikke tale mere derom! Jeg vil nok besøge jer engang imellem alligevel. Og fortæl mig saa, hvornaar du venter din Kone, og hvad der er passeret dig i Sommer!«
De to Venner sad endnu lidt sammen og passiarede nogenledes utvungent, medens Thurø drak adskilligt.
Han rejste sig døsig ved Titiden og rakte Kragh sin Haand, og hans Blik var næsten ømt.
»Farvel og hils dem,« sagde han og saa’ sig derpaa rundt i Stuen, som om han tog Farvel med den ogsaa.
Da han var kommet hen til Døren, vendte han sig om igen og hans Øjne lyste næsten skalkagtigt:
»Jeg véd, hvad du tænker, Erik!«
»Aa hvad!«
»Du tænker: En Mand over Bord!«
Og netop dette havde Kragh tænkt. Han
