245
Dog, Thurø havde sagt det: — det Uafvendelige! Tidligt eller sent — hver Mand og hver Kvinde faldt for hin Guds Magt, der paa engang var Fornyeren og Ødelæggeren.
Han reves ud af sin Tankegang ved Vennens Stemme.
»Har du lidt Whisky?« spurgte Thurø.
Og et Øjeblik efter sad Vennerne tavse igen ved deres Whiskyglas, og Kragh lagde med Forfærdelse Mærke til, hvor lidt Vand Thurø blandede i megen Whisky og hvor tilvant Drikken syntes ham.
Imidlertid maatte Tavsheden brydes, og et Ord var sagt, hvortil Kragh maatte vende tilbage, naar Thurø ikke gjorde det — og det var Ordet Farvel. Kragh tvang sig til at sige:
»Hvad mente du med at sige Farvel? Skal du rejse?«
Thurø lo bittert:
»Ja til Niflheim, hvor Taagen hersker.«
»Aa, hvad er det for noget?«
Thurø blev atter alvorlig:
»Jeg mente, at Melitta, din Hustru, ikke skal omgaas den Dame, med hvem du saa’ mig
