234
løser op for Ens syndige Krop. En anden Sag er det, naar man som De er ung og stærk og sund. Da maa der s’u Selvmord til — et regederligt Selvmord, som alle de smaa rare Aviser kan lege med i otte Dage — Selvmord med Brev paa Bordet — efter en Aften i Varietéen og en ubetalt Regning paa det lille skidne Hotel. Ja, gu maa der Selvmord til, Højstærede! Maa jeg ærbødigst spørge, om De har de nødvendige Remedier ved Haanden?«
Kragh saa’ smilende paa ham. Det morede ham, at Angrebet havde truffet saa godt. Han svarede roligt og blidt:
»Nej — jeg har saamænd ikke — kunde De maaske laane mig nogle, siden De ikke har Brug for dem?«
»Gærne — gærne! Hvad ønsker De — bare sig til! Jeg er til Tjeneste.« ”
Den Gamle var sprunget op fra Stolen: for hans Raseri var Gigten vegen. Han stod oprejst og saa’ højere og magrere ud i den halvmørke Stue; det gule Fjæs lyste imod Kragh, og de stærke Katteøjne luede med en vild Glæde. Kragh kunde ikke værge sig mod den Tanke, at saaledes maatte en gammel
