190
i Øjnene, naar hun tænkte paa Lily, og hun vilde hele sit Liv bebrejde sig det, hvis hun ofrede Barnets skrøbelige Helbred for sin utilladelige Kærligheds Skyld. Ogsaa Flemming grebes af Angst ved Tanken om, at det smukke Barn skulde udsættes for en kjøbenhavnsk Sommers Ubehagelighed og Sygdomsfare.
Men hvor skulde Moder og Datter bo?
Flemming og den smukke Leontine spekulerede meget derover, og endnu én — Duncker. Hun havde nemlig ikke sluppet Duncker; Børsrygter havde meddelt, at hans Stilling atter var befæstet, og hun kørte bedre med to end med én. Ogsaa han havde da erstattet hende Indtægtstabet ved den opgivne Tournée. Han slap forsaavidt nemmere — om ikke billigere — fra det end Flemming, fordi han som den ældre var tournéevant, og fordi Tournéen éngang for alle var opskreven paa hans aarlige diverse Udgifter. Han betalte derfor den forlangte Sum uden et Kny og uden af Leontine at forlange nogen større Scene som sørgende Brud eller bekymret Moder afspillet for sig.
Landliggeriet interesserede ham væsenligt,
