187
skulde tilstræbe en Skandale, forsøge at faa Duncker skilt fra hans Kone og selv ved Skilsmisse gøre sig fri og egnet til et nyt og bedre Ægteskab. Men de uhyre Vanskeligheder havde afholdt hende. Der var nu Baltzer: hvad kunde det gale Menneske ikke falde paa overfor den Kendsgerning, at han blev bedragen og yderligere skulde bedrages — ja, miste sin altid tilbedte Kone? Der var desuden Besværligheder med Barnet. Og saa var der Fru Duncker, der ikke saa’ ud, som hun godvilligt vilde slippe de Dunckerske Herligheder. Og endelig var der hele Forretningens Usikkerhed. Hun separeret og Duncker separeret — saa var der tre Aar, inden de kunde giftes, og i den Tid kunde meget ske. Alt vel betænkt havde hun derfor foretrukket det Visse for det Uvisse og havde ingensinde fortrudt det.
Overfor Flemmings yngre og mindre libertineragtige Lidenskab kom det atter et Øjeblik op i hende, om hun skulde friste Lykken med ham. Han var et i mange Henseender mere præsentabelt om end mindre rigt Parti end Duncker. Baltzer var dybere nede end dengang, hun kaarede sig Duncker til Frelser, og
