Denne side er blevet korrekturlæst
185
Men Thurø ventede, og Kragh, der med Gru tænkte paa sin fremtidige tunge Ensomhed, foreslog ham straks, at de skulde spise til Middag sammen den Dag. Til hans Overraskelse undslog Thurø sig med sin forlegne Mine, idet han paaskød et byrdefuldt Arbejde paa Kontoret, hvor en Del af Personalet allerede havde taget Ferie.
Kragh vilde ikke trænge paa, og de to Venner skiltes, idet den andens Forlegenhed nu ogsaa havde grebet Kragh.
Han mumlede for sig selv, da han gik ind mod Kontoret, med komisk Fortvivlelse:
»Er han nu ogsaa forelsket i Melitta?«
