Side:E Brandes Lykkens Blændværk 1898.djvu/191

Denne side er blevet korrekturlæst

179

var Baltzer optaget af Tournéeforberedelser. Men Thurø, han kom jo heller ikke.

Hun svarede:

»For éns Vedkommende tror jeg ikke, det er tilfældigt.« 

»Saa! Hvem da?»

»Frahm.«

Han saa’ paa hende, og hans Blik gled søgende bort fra hende, inden han spurgte:

»Hvorfor mener du?«

Hun tøvede.

»Det er underligt at sige — men jeg har ment det rigtigst alligevel.«

»Hvilket?«

»Jeg tror, at Frahm er forelsket,« det kom ganske klart og ligefrem.

Erik blev bleg. Men han spurgte roligt:

»Har han sagt dig det?«

»Nej — ikke med et eneste Ord. Jeg troede at forstaa det gennem noget, han fortalte, og ved hans Væsen. Det var sidst, da jeg besøgte ham med Dorothea. Maaske fik han ogsaa den Tro, at jeg havde mærket en lille Forandring hos ham. Siden har han

12*