Denne side er blevet korrekturlæst
XV.
Samme Eftermiddag sagde Melitta til Erik, at hun tænkte i næste Uge at rejse til Jylland.
»Det er tidligere, end du plejer,« sagde han med den trætte Mine, som nu aldrig forlod ham hjemme.
»Vil du have, at jeg skal blive længer?« spurgte hun med lidt Hjærtebanken.
»For min Skyld — nej! Det vil sige, jeg synes naturligvis, det er kedeligt, naar I er borte, men Vejret er jo godt og I maa da helst se at komme afsted i denne Varme. Vi faar nok Regnvejr i Ferien.«
Melitta kunde intet svare. Det var gaaet, som hun tænkte. Og skønt Samtalen skulde fortsættes og den næste Replik laa saa nær, blev der en lille Pavse.
