131
Saa rystede han det af sig og vendte sig for at gaa.
I samme Øjeblik aabnedes Døren til Yderkontoret, og Fru Flemming kom ind.
Kragh stod ganske forstenet. Det var første Gang i hans Liv, han var alene med hende i en Stue, og nu — under disse Forhold! Hun kom med sine sagte, lidt tunge Skridt henimod ham, og hans Blik fæstede sig ved Halsens yndige Bøjning, ved Skikkelsens ubehjælpsomme Blødhed, ved den blide Velopdragethed, der prægede hende.
Fru Flemming saa’ sig forundret omkring og spurgte, om hendes Mand ikke var her — det havde man dog sagt derude.
En Hundrededel af et Sekund fór den Tanke Kragh gennem Hovedet: om han sagde, at Flemming var gaaet ind i Værelset ved Siden af, hvor Fruen kunde finde ham — og saa ventede, hvad derefter vilde følge. Dog næppe tænkt afvistes den Tanke af ham. Han svarede, at der var kommet nogen til Advokaten, som sad inde i Værelset ved Siden af.
Aa, det var da kedeligt, for hun havde
9*
