Denne side er blevet korrekturlæst
126
lukke op, maatte Flemming stige ud. Da han udenfor Vogndøren sagde Farvel, nikkede hun til ham elskværdigt smilende og bad ham hilse Fru Bertha. Hendes Ansigt var saa roligt og hendes Stemme saa klar, som om de stod i en Selskabssal fyldt med Mennesker.
Saa kørte hun ind ad Porten.
Flemming stod tilbage og følte sig som om han var udplyndret indtil Skindet. Han var dødsens flov: hun havde moret sig med ham som med hans Drenge. Hvilket infamt Fruentimmer med sit lede Koketteri!
Og medens han, forbitret paa sig selv, langsomt vendte hjemad, gik hans Tanker til Fru Baltzer, som slet ikke var koket og maaske netop derfor —?
Saaledes gjorde dette Eventyr med Fru Duncker ham til et endnu sikrere Bytte for den smukke Leontine.
