125
mig sørge for et Sted, hvor vi kan mødes? Husk, at jeg er forelsket og De meget dejlig.«
Han nærmede sig hende atter, og hun lod ham nærme sig. Men var forresten urokkelig. Da han trængte paa, erklærede hun overmaade tydeligt, at hun aldrig i sit Liv vilde mødes med ham i Værelser, som han lejede — for det var jo det, han mente. Hun vilde ikke snige sig op til et saadant sjofelt Sted, og hun vilde i det Hele ikke foretage sig noget, der kunde kompromittere Fru Dunckers gode Navn og Rygte. Derimod tilføjede hun venligt, ja kælent, at der kom nok Lejligheder, hvor de kunde træffes alene som nu her.
Han forstod paa hendes Tone, hvad hun ikke vilde, og han blev uhyre slukøret og ikke mindre rasende paa hende.
Men da hun igen nærmede sig til ham og lagde sit Legeme mod hans, maatte han atter kysse hende. Og skønt hun paany bad for sig, kyssede hun selv med samme Brunst og tillod ham mange fortrolige Kærtegn.
Saa rev hun sig løs, og et Minut efter standsede Vognen udenfor det Dunckerske Hus. Mens Kusken knaldede for at Portneren skulde
