123
nens Vinduer var lukkede — lod sin Kaabe glide af sig. Hun vendte sig om imod ham, medens hendes Hals lyste i Halvmørket, og sagde smilende, seende ham ind i Øjnene:
»Saa De skulde i Forretninger i Aften, Hr. Advokat!«
Da svandt alle Flemmings Betænkeligheder — han havde ikke været saa særdeles kry, som han gærne vilde, da han lige havde anbragt sig i Vognen — men nu var Vejen aaben.
Han tog hende i en Fart om Livet og kyssede hende paa Halsen.
»Flemming dog!«
Men, nu lod han sig ikke standse og fortsatte sin Sejersgang, idet han førte sine Læber fra hendes Hals, langsomt glidende, hen til hendes Mund.
Hvor de fandt et villigt Bytte. I samme Nu, som Fru Duncker følte hans Mund mod sin, aabnede hun sine Læber og kyssede ham med den yderste Voldsomhed, medens hendes Aande næsten brændte ham med sin tørre Hede. Aldrig i sit Liv havde han følt mere begærlige Kys.
