Side:E Brandes Lykkens Blændværk 1898.djvu/116

Denne side er blevet korrekturlæst

104

»Jeg!«

»Ja, hele Aftenen — og endskønt det er min Fødselsdag.«

Kragh saa’ ned for sig:

»Det kan nok være, at jeg er lidt gnaven.«

»Er der da noget i Vejen, Erik?

Hun sagde det med virkelig Ængstelse.

»Nej, paa ingen Maade — hvor kan du tro? Nej, slet ikke noget særligt.«

»Du er saadan i Almindelighed misfornøjet?«

»Ja — du véd det, undertiden synes jeg, det Hele er temmelig kedsommeligt. Det er jo smaa Forhold. Byen er trist — offenlige Glæder, om jeg saa maa sige, gives ikke — og Ens Liv kan forekomme noget meningsløst, uden Maal og uden Resultat.«

»Det lyder smukt, men lidt almindeligt. — Du keder dig — ikke sandt?«

»Det er for kort et Résumé. Men — noget er der i det!«

»Ja, saa véd jeg ikke bedre Raad, min Ven, end at du forsøger at more dig saa godt, du kan.«