Side:E Bøgh Digte 1860.djvu/36

Denne side er blevet korrekturlæst

26

Gulddaasen.

Deels var det en privat Affaire —
var han tilfreds og Kungen med
kom den jo ingen Anden ved! —
Deels skadede den ei hans Ære;
thi det var Verden ubekjendt,
hvad der var hændt —
Deels stemte det med Hoffets Lære
og gammel adelig Logik,
at hvad en ærlig Ridder fik
i et fortroligt Øjeblik,
af slig en Haand, paa slig en Maade,
var at betragte som en Naade.
Og nu til Syvende og Sidst:
Blot Det, at være sig bevidst
at have staaet i saa nær
familiair
og ugeneert Berørelse
med Kongens hellige Person, —
alene det var vor Baron
fuldstændig Fyldestgjorelse.
Al Frygt og Daddel var han kvit,
med Heltemod og Helteskridt
han ind i Riddersalen gik,
og kastede et freidigt Blik
paa sine Ahner, som i lang
og broget Rad paa Væggen hang,
— Ja, det vil sige i Portraitter! —
„Glæd Eder Mænd fra svunden Old!“ —
udbrød han — „Eders Adelsskjold