24
Gulddaasen.
nøjagtigt deelt paalangs i Midten:
Den venstre Side stod i Glød,
og blussed næsten purpurrød,
den højre bar endnu som før,
fin noble gustne Hofcouleur —
Det var en sær Decoration;
men vor Baron
bar den forsigtig til Karethen,
og haabed Ingen havde seet den.
Og nu foer Heftene afsted
og Vognen og Baronen med;
men neppe var han hjemme, førend
han smed sit søde Smil paa Døren,
og tog sit Hverdagsansigt paa.
Nu lod han sine Folk forstaae,
at han var stor, og de var smaa,
nu gav han selv de samme Scener,
som Kongen før — Det gik saa vidt,
at baade Staldkarl, Kudsk og Tjener
blev decoreert med Rødt og Hvidt. —
Derefter tog han sig en Luur,
men vaagned strax, gif ud at jage,
skjød fejl, kom ærgerlig tilbage,
drak saa Champagne, fandt den suur,
gav Audients, var tvær og trumpen,
skrev saa et Brev, flog Klat paa Klat,
svor paa, at Alting var besat,
og kaldte hele Verden lumpen,
