169
Prolog.
Prolog
til
en dramatisk Aftenunderholdning,
(muligvis anvendelig endnu en Gang ved lignende Leilighed).
Beneficianten har Ordet.
Ifølge Skik og Brug De kunde vente,
at jeg til Hilsen bragte en Prolog,
som i et rørende, poetisk Sprog
fortalte Dem: „hvor varmt mit Hjerte brændte,
hvor dybt, hvor skjælvende jeg selv erkjendte:
at hvilke Billeder endog jeg tog,
saa var der ingen — ingen, som forslog
selv til den allersimpleste Beskrivelse
af al den Fryd, den Frygt og den Henrivelse,
hvoraf jeg just i denne Stund besjæles …“
og saa fremdeles —
Men Det har De nu hørt saa mange Gange
og reentud sagt: Jeg er en Smule bange
for at begynde i den høje Stil;
thi her skal ingen Taarestrømme flyde,
lidt Skjæmt og Sang er Alt, hvad vi kan byde
og som vort bedste Bifald vil vi tyde
en munter Latter og et venligt Smil,
