Denne side er blevet korrekturlæst
149
Før og nu.
i Hornet skummed Mjød og Øl,
man drak og skjænked flot i.
Man sang og drak og drak og sang
og gav sig hen til alskens Daarskab;
blev fuld og gik Bersærkergang,
og knak hinandens Hals for Morskab.
Nu spiser man sig sjelden mæt,
man taler blot og klinker;
da fik man Hestecottelet,
og ferske Bjørneskinker,
Da vidste man at holde Skik
vaa Talere i Gildehallen:
hvis Nogen gjorde Vrøvl, saa fik
han strax et Skinkebeen i Skallen.
Ja, stolt var vore Fædres Liv
og herlig deres Bane;
de plyndrede for Tidsfordriv
og slog ihjel af Vane,
og, naar de rejste ud fra Nord,
saa kastede Alverdens Præster
sig flux paa Knæ og sang i Chor:
„Gud fri os vel for slige Gjæster!“
Dog — mine Venner! — ogsaa vi
har Kraft til Kæmpeværker.
(10)
