Side:E Bøgh Digte 1860.djvu/149

Denne side er blevet korrekturlæst

127

To Gjenboer.

Hun.

Ja vist, det var nobelt af Tante!

Han.

Og saa sagde Du …

Hun.

Jeg be’er! Det var Dig
Du sagde …

Han.

Nej nu
erindrer jeg mig
det Hele aldeles fuldstændigt:
Du spurgte …

Hun.

Ak nej,
jeg tav, og jeg troer
vi vexlede ej
et eneste Ord.

Han.

Det var ikke heller nødvendigt!

Begge.

Nej, Bryst til Bryst
og Mund til Mund
vi sank saa tyst
i samme Stund