Denne side er blevet korrekturlæst
124
To Gjenboer.
Ja det er min Bestemmelse,
at jeg vil døe af Græmmelse.
Det kan ej staae
ret længe paa;
med slig en Sorg kan man kun gaae
en Maaned — ja en Uge blot;
det føler jeg saa godt.
Og Skylden er ej min. Jeg kan
forsikkre Dig: Jeg veed
ej naar og heller ej hvordan
han vandt min Kjærlighed.
Jeg veed kun, at han listede
saalænge, til jeg mistede
min Hjertefred
og Hjertet med,
og nu, nu dandser han afsted
og leer ad al min Kval og Nød —
Gud gjve jeg var død!
Iaftes var vi begge To
paa Ballet, som Du veed —
Ak Laura! Du kan ikke troe,
hvor frygteligt jeg led!
Han valsede og tourede
og førte op og courede
og mored sig,
men dandsed ej
