Side:E Bøgh Digte 1860.djvu/138

Denne side er blevet korrekturlæst

116

Noahs Belønning.

Noahs Belønning.

(Frit efter Kopisch.)




Da Noah ud af Skuden gik,
et grumme stort Besøg han fik:
Der kom en Engel til hans Ark
og sagde: „Hør, Hr. Patriark!
har De et Ønske, saa siig til —
De kan forlange, hvad De vil.“

Da svared’ Noah: „Reent ud sagt:
Lidt flaut har Vandet altid smagt;
og med min Tørst var det forbi,
da Pakket druknede deri.
Min Bøn er derfor ganske kort:
Skaf mig lidt Vaadt af bedre Sort.“

Og Englen havde heldigviis
En Nøgle med til Paradis,
derfra han hented’ Noah strax
en Ranke af den bedste Slags,
og lærte ham ihast, hvordan
man bli’er en dygtig Viingaardsmand.