Side:E Bøgh Digte 1860.djvu/104

Denne side er blevet korrekturlæst

86

Steenbruddet.

og ligesaadan gik det med de andre Vestalinder,
de smaa Novicer — ja saagar de dydige Matroner,
de bleve Alle i et Nu saa røde som Pioner.
Den strenge Dommertone blev til en forvirret Stammen —
det var som Ordet „Steenbrud“ flux forstened Allesammen.
Tænk Allesammen, Store, Smaa, blev saa mærkværdig
tause! —
Ja, jeg har ofte grublet paa den Rødmen og den Pause.
See, Frøken Saras Rødmen kan jeg nok forstaae; men
Restens —
Nej, det gaaer over min Forstand og sikkert ind i —
Præstens.