den parisiske Kunstverden — hvor lystigt de end trives og huserer i andre Lande.
Derfor burde nu De Fjorten — eventuelt med Bistand af Foreningen for moderne Kunst — gjennem et eller andet Telegrambureau sende en fransk Oversættelse af deres Manifest til Pariserbladene for at dæmme op mod den atter fremtrængende ancienne peinture. Det mærkelige Aktstykke med den intetsigende Text og de meget sigende Underskrifter, gjennem hvilke højt ansete Repræsentanter for Kunstakademi, Universitet, Kunsthistorie og Musæumsvæsen stillede Dysmorphisterne og deres Værker under »Autoriteternes« mægtige og intimiderende Protektion, bør foreligge på et Verdenssprog!
Men der må iles dermed! Ellers vil altfor snart Vilhelm Wanschers' uhyggelige Spådom fra »Politiken«s Kronik gå i Opfyldelse: »Efterhaanden« vil »Værdighed og Skønhed atter (!) blive Værdier, vi regner med i Kunsten.«
Der må iles dermed! Det yngste franske Kunstnerkuld er allerede begyndt — ligesom fordum deres verdensberømte photographistiske Ahner, Klassikerne og Romantikerne — at interessere sig for Studiet af Naturen. Ak ja: Naturen!
Hun kommer dog igjen den Hex,
til vi fra Jorden flytte!
Det var disse supplerende Bemærkninger og Billeder — eller måske snarere Billeder og Bemærkninger, som jeg gjerne vilde knytte til min Bog om Dysmorphismen.
