mitivisme og Naivisme ad en helt anden Vej end den, han angiver. Det er atter her Naturflugten — ikke, som Read vil, Kulturflugten — der avler Forkjærlighed for den ubehjælpsomme Barne- og Bondekunst, som selvfølgelig ofte kan være præget af høj kunstnerisk Begavelse.
Når jeg ikke desto mindre her har fremdraget hans efter mit Skjøn hårtrukne og urigtige Tydning, er det, fordi hans Arbejde viser, med hvilken redelig Vilje man fra helt forskjellige Sider søger at yde Bidrag til Forståelsen af de mange ved Meningsløshed og Uskjønhed stødende Arbejder, der findes blandt de beundrede expressionistiske Kunstværker.
»Bolschevik-Kunst«! Såvel på Prent som Mand og Mand imellem blev dette Ord ofte brugt af »Borgerskabet« om den nye futuristisk-kubistisk-expressionistiske Kunst — nærmest som et Ukvemsord, der skulde betegne dels dens ejendommeligt anarkiske og kaotiske Karakter, dels de nymodens Kunstneres ubændige Omvæltningstrang, deres Ringeagt for det bestående og overleverede. Nægtes kan det jo ikke, at Futuristerne var meget voldsomme i deres Udtryk og Forslag; det var deres Fører Marinetti, der opfordrede til ved Vand og Brand at tilintetgjøre Bibliotheker, Musæer og navnlig Kunstsamlinger med deres mange gammeldags, forældede Statuer og Malerier. — Alt til Ære for den nye Kunst! Et indtil Latterlighed tåbeligt Forslag, der røbede en ganske forbløffende, næsten ubegribelig Mangel på historisk Sands; men rent kunstnerisk set var det jo ingenlunde så dumt og forargeligt, som det kunstelskende Borgerskab vilde gjøre det til. For en Tid og en Slægt, der regner de futuristisk-kubistisk-dys-
— 12 —
