Første Del.
I
Det var en Dag i Juli, en rigtig varm Dag, at en ung Mand henimod Aften forlod det Værelse, han havde lejet hos en Logisværtinde i S—gaden, og gik langsomt og, som det syntes, planløs hen imod K—broen.
Han undgik lykkelig et Møde med sin Værtinde paa Trappen. Det lille Kammer, han beboede oppe under Taget i et 5-Etages Hus, lignede mere et Skab end en Bolig. Værtinden, af hvem han havde lejet dette Kammer, og hos hvem han ogsaa fik Kost og Opvartning, boede paa fjerde Sal, og hver Gang han gik ud, maatte han gaa forbi hendes Køkken, hvis Dør næsten altid stod aaben. Det var stadig med en Følelse af Smerte og Frygt, den unge Mand gik forbi hende; han skammede sig over sig selv og rynkede ærgerlig Panden. Han skyldte hende Penge, og derfor vilde han ikke gærne møde hende.
Det var ikke fordi han var fejg eller frygtsom — tværtimod; men i nogen Tid havde han været i en ophidset, nervøs Tilstand, der grænsede til Tungsindighed. Han havde levet saa indesluttet og tilbagetrukken, at han frygtede at møde enhver som helst, og ikke alene Værtinden. Han var fattig, men selv Fattigdommen havde i den sidste Tid ophørt at
