Side:Dostojewsky - Forbryderen.djvu/758

Denne side er blevet korrekturlæst

364

siden Verden blev til? Vilde man se paa Sagen med ganske fordomsfrit, omfattende og fra hverdagslige Indflydelser befriet Blik, saa skulde man finde, at min Idé slet ikke var saa forunderlig. Aa, I Undermaalere af Verdensvise, hvorfor bliver I al Tid staaende paa Halvvejen!

Hvorfor synes de da, at min Gjerning er saa forfærdelig? spurgte han sig selv, maaske derfor, at den er en Misgerning? Hvad betyder da Ordet Misgerning? Min Samvittighed er rolig. Ganske vist, en Kriminalforbrydelse er begaaet; ganske vist, Lovens Bogstav er krænket, og Blod er udgydt; naa, saa tag altsaa for Lovens Bogstav mit Hoved … og nok med det. Men I saa Fald maatte jo ogsaa mange af Menneskeslægtens Velgørere, som ikke arvede deres Magt, men bemægtigede Sig den, have været henrettede, da de gjorde det første Skridt. Men de Mennesker forfulgte haardnakket deres Maal, og derfor — er de i deres Ret. Men jeg, som snublede ved det første Skridt, jeg har som følge deraf ikke Ret til at tillade mig dette Skridt.

Det var altsaa dette alene, der lod ham se sin Gerning som en Forbrydelse; blot deri, at han ikke havde gennemført den, og at han havde udleveret sig selv i Rettens Hænder, saa han sin Uret.

Han led ogsaa under den Tanke, at det havde været bedre, om han den Gang havde taget Livet af sig. Hvorfor havde han staaet ved Floden og bagefter dog foretrukket at udlevere sig selv? Var der da virkelig en saadan Magt i Lysten til Livet, og er det da saa vanskelig at besejre denne Lyst? Selv Swidrigailow, som var bange for Døden, havde dog kunnet gøre det!

Han plagede sig med dette Spørgsmaal og kunde ikke begribe, hvorfor han allerede den Gang, da han stod ved Floden, havde haft Forudfølelsen af