344
Romanytsch! Det var det, jeg vilde have. Jeg har ofte spurgt efter Dem. Jeg maa bare med det samme aabent tilstaa for Dem, at det gjorde mig meget ondt den Gang, da vi … Man har siden forklaret mig det; jeg fik at vide, at De er en ung Forfatter, endogsaa en Lærd … og saa at sige de første Skridt … aa, Herre Gud! Hvilken Forfatter og Lærd har ikke sine Ejendommeligheder! Baade jeg og min Kone har begge megen Agtelse for Literaturen, min Kone endogsaa lidenskabeligt … for Literatur og Kunst! Naar man blot er nobel af Tænkemaade, saa kan man opnaa alt andet ved Talent, Kundskaber, Geni og Forstand. Der er nu for Eksempel en Hat; hvad betyder en Hat? Ingenting! den kan jeg købe mig hos Zimmermann; men hvad der sidder under Hatten, det, som dækkes af Hatten, det kan jeg ikke købe! Jeg maa tilstaa, jeg var allerede i Begreb med at komme til Dem for at give Dem en Forklaring, men saa tænkte jeg, maaske er De … Dog, jeg glemmer aldeles at spørge Dem, om De virkelig har et Ærinde hos os. Som jeg hører, er Deres Slægtninge komne?”
„Ja, min Moder og Søster.”
„Jeg havde den Ære og Fornøjelse at træffe Deres Søster, hun er en dannet, henrivende Dame. Jeg tilstaar, at jeg har beklaget, at jeg den Gang var saa hidsig mod Dem. At jeg den Gang paa Grund af Deres Besvimelse betragtede Dem med et mistænksomt Blik — det har senere paa den mest glimrende Maade fundet sin Forklaring! Overtro og Fanatisme! Jeg begriber Deres Fortørnelse. Har De maaske i Anledning af Deres Slægtninges Ankomst til Hensigt at skifte Bopæl?”
„Nej, jeg kommer blot … jeg vilde spørge … jeg troede, jeg skulde finde Sametow her.”
