Side:Dostojewsky - Forbryderen.djvu/668

Denne side er valideret

274

at komme en Forbindelse i Stand mellem os, hemmelige Samtaler, Moralprækener, Belærelser, Bønner, endogsaa Taarer; tænk Dem bare, endogsaa Taarer! Til en saadan Ekstase stiger Lidenskaben hos mangen Pige for at gøre Propaganda! Jeg gav naturligvis min usalige Skæbne Skyld for alting, fremstillede mig som en, der hungrer og tørster efter Belærelse, og tilsidst satte jeg det største, aldrig svigtende Middel til Erobring af Kvindehjærtet i Bevægelse, et Middel, som aldrig nogensinde slaar fejl og som virker paa alle uden Undtagelse. Det er det alment kendte Middel — Smiger. Ingenting er vanskeligere her i Verden end Ligefremhed og ingenting lettere end Smiger. Hvis der blot er en Hundrededel af en falsk Tone i Ligefremheden, saa opstaar der en Dissonans — og derpaa følger Uenighed. Men selv om der i Smigreriet, lige til den sidste Tone, er lutter falske Toner, saa vedbliver det dog at være behageligt og høres ikke uden Velbehag. Lad Smigreren være nok saa plump, Halvdelen af den tages i al Fald for Sandhed; og dette gælder alle Dannelsesgrader og alle Samfundsklasser. Endogsaa en Vestalinde kan man forføre med Smigreri, hvor langt mere da en sædvanlig Dødelig.”

Til Bekræftelse af sin Paastand fortalte nu Swidrigailow en Begivenhed af sit Liv, om Forførelsen af en dydig Moder og Hustru, som han tilsidst havde udlét, da Maalet var naaet. Saa fortsatte han:

„Den stakkels Marfa Petrowna var ogsaa meget tilgængelig for Smiger, og havde jeg villet, saa havde hun testamenteret mig hele sin Formue. — Men jeg drikker for meget Vin og snakker for meget. — Jeg haaber, De ikke vil tage mig det ilde op, naar jeg nu nævner, at jeg ogsaa begyndte at op-