234
Minuters Tid og se, hvad han foretager sig. De var i Begreb med at gaa ud? Jeg vil ikke opholde Dem. Bare en eneste Cigaret, med Deres Tilladelse!”
„Men sæt Dem dog, Porphyrius Petrowitsch, sæt Dem!” skyndte Raskolnikow sig at sige og modtog sin Gæst med en tilsyneladende saa glad og venskabelig Mine, at han selv vilde have forundret sig over det, hvis han havde kunnet se det. Det forekommer, siger man, at et Menneske i Nærværelse af en Røver udstaar Dødsangst, men naar Kniven sættes ham paa Struben, svinder ofte al Angst.
Han satte sig ligeoverfor Porphyrius og betragtede ham, tilsyneladende ubekymret.
Porphyrius kneb Øjnene sammen og tændte sin Cigaret.
Naa, saa tal da, tal, — var den Tanke, som vilde frem af Raskolnikows Bryst, — naa, hvad venter Du paa, hvorfor taler Du ikke?
XIII.
„Der er nu for Eksempel disse Cigaretter”, begyndte Peter Petrowitsch, endelig da han havde tændt sin Cigaret, „rigtig skadelige, en ren Fordærvelse; men jeg kan alligevel ikke lade være! Jeg føler, at det river mig i Halsen, og jeg er ogsaa trangbrystet. De maa vide, jeg er ængstelig; nylig var jeg henne hos B*; han undersøger altid Patienterne mindst en halv Time; da han saa mig, lo han sgu, gav sig til at banke og lytte, og saa sagde han blandt andet: Tobak maa De give Afkald paa,
