52
ses, vil jeg dog i Dag sende Dig saa mange Penge, jeg kan. Nu, da alle og enhver véd, at Dunja skal giftes med Peter Petrowitsch, er ogsaa min Kredit stegen, og jeg véd bestemt, at Wassilij Iwanowitsch nu gærne laaner mig indtil 75 Rubler paa min Pension, saa jeg i alt Fald kan sende Dig 25, ja maaske 30 Rubler. Jeg vilde gærne have sendt endnu mere, men jeg er bange for Rejseudgifterne, uagtet Peter Petrowitsch var saa god at ville bære en Del af Udgifterne ved vor Rejse til Hovedstaden. Han vil nemlig sørge for Befordringen af vort Rejsegods og den store Kuffert — vist nok gennem en Bekendt. Vi maa dog ogsaa tænke paa vor Ankomst til St. Petersborg, hvor vi ikke kan opholde os uden Penge i Lommen. Vi har udregnet al Ting paa det nøjeste. Rejsen selv koster ikke stort. Hjemme fra og til Jernbanen er der ikke mere end 90 Werst, og for alle Tilfældes Skyld har vi allerede truffet Aftale med en Bonde-Fragtmand. Derfor rejser vi nok saa fornøjet paa tredie Plads, saa jeg haaber vi kan sende Dig 30 Rubler.
Men nu maa det være nok — jeg har allerede skrevet to hele Ark fulde; nu er der ikke Plads til mere. Men der var jo saa meget at fortælle. Lev vel, kære Rodja, til vi om kort Tid genses og omfavner hinanden, og tag imod den inderligste Velsignelse en Moder kan sende sin Søn. Bliv ved at elske din Søster Dunja; elsk hende saaledes som hun elsker Dig, og husk paa hun elsker Dig inderligt, elsker Dig højere end sig selv. Hun er en Engel, men Du, Rodja, Du er alt for os, vort Haab og Fortrøstning. Naar bare Du er lykkelig, er vi det ogsaa. Rodja, beder Du endnu ligesom tidligere, og tror Du paa Skaberen og vor Frelsers Godhed! Jeg er bange for, at den nu, moderne Vantro ogsaa
