167
til hende? I hvilket Øjemed? Hvad har jeg at bestille med denne…”
„Ja … det er just det, jeg ikke begriber: men at jeg beretter et virkeligt Faktum, det er sikkert! Jeg er saa overbevist om Sandheden af det, jeg siger, elendige Slyngel! — at jeg endnu ganske tydeligt husker, hvorledes ved den omtalte Lejlighed samme Spørgsmaal fo'r mig gennem Hovedet — just da jeg trykkede Deres Haand og takkede Dem. Jeg tænkte, „hvorfor puttede han dog hemmeligt Sedlen i hendes Lomme?” Skulde det bare være, fordi han vilde holde det skjult for mig, og fordi han kendte mine Anskuelser, nemlig at jeg er en Modstander af al privat Velgørenhed, fordi den ikke er nogen radikal Lægedom? Naa, og saa kom jeg til det Resultat, at De virkelig skammede Dem for mig over at give en saa betydelig Sum; men desuden tænkte jeg ogsaa, at De maaske vilde berede hende en Overraskelse, saa hun skulde blive rent forbavset, naar hun pludselig fandt hundrede Rubler i sin Lomme. For der findes jo Velgørere, som synes om at krydre deres Velgerninger paa den Maade. Saa faldt det mig ogsaa ind, at det maaske var Deres Hensigt at stille hende paa Prøve, det vil sige, se, om hun vel, naar hun fandt Pengeseddelen, vilde komme tilbage og takke! Fremdeles tænkte jeg, at De da maaske vilde undgaa hendes Tak, og — som det jo hedder — at den højre Haand ikke skulde vide … eller noget lignende … Det var en Mængde Tanker, som fløj gennem Hovedet paa mig, saa jeg foresatte mig senere at tænke over det; men jeg ansaa det for udelikat at lade Dem forstaa, at jeg kendte Deres Hemmelighed. Men saa faldt det mig ind med det samme, at Sofia Ssemjonowne maaske kunde gaa hen og tabe Pengene, før hun havde mærket, at hun havde dem; og det var egenlig Grunden, hvor-
