Side:Dostojewsky - Forbryderen.djvu/532

Denne side er blevet korrekturlæst

138

nownas Køkken, blandt andet og Blinny[1]; desuden var to Ssamovarer sat frem for dem, som efter Maden vilde drikke Te eller Grog.

Katerina Iwanowna havde selv gjort Indkøbene ved Hjælp af en anden Lejer, en stærk reduceret Polak, der, Gud ved paa hvis Bekostning, boede hos Madam Lippewechsel, og som straks var kommanderet ned til Katerina Iwanowna for at gaa Ærinder.

Han løb omkring over Hals og Hoved, indtil Tungen næsten hang ham ud af Halsen; og denne sidste Omstændighed syntes hos ham at blive særlig paafaldende.

For enhver Bagatels Skyld kom han løbende til Katerina Iwanowna, han løb endogsaa efter hende i Gostinoi dwor[2], kaldte hende stadig „Naadigfruen” og blev hende endelig byrdefuld indtil Væmmelse, skønt hun i Begyndelsen sagde, at hun havde været rent ulykkelig uden dette „tjenstvillige og højmodige” Menneske.

Det var nemlig et ejendommeligt Karaktertræk gøs Katerina Iwanowna, at hun saa den første den bedste i det skønneste og klareste Lys, ødslede saa overdreven Ros paa ham, at man ligefrem maatte skamme sig derover; hun udtænkte sig Ting, som kunde tjene til hans Ros, Ting, som slet ikke eksisterede og troede paa dette inderligt og af fuldt Hjærte — for saa pludselig, uden særlig Foranledning, at skuffes, skælde Vedkommende ud, spytte paa ham, og jage paagældende bort, for hvem hun endnu for nogle Timer siden bogstavelig havde bøjet sig.

Af Naturen havde hun en munter og fredsomme-

  1. Et Slags Pandekager.
  2. En Basar, Markedsplads.