42
vil fortælle Dig det altsammen i Rækkefølge, for at Du kan faa et klart Indblik i, hvorledes det hele er gaaet til, og hvor meget vi tidligere har holdt skjult for Dig. Da Du for to Maaneder siden skrev til mig, at Du havde hørt, at Dunja skulde være udsat for megen Raahed hjemme hos Swidrigailows, og da Du forlangte at faa rigtig Besked herpaa, hvad skulde jeg saa den Gang svare Dig? Havde jeg sagt Dig den fulde Sandhed, kunde Du let være rejst fra alt og i værste Fald taget afsted til Fods. Jeg kender jo saa godt din Karakter og Tænkemaade. Du vilde aldrig have fundet Dig i, at din Søster blev fornærmet. Selv var jeg fortvivlet, men hvad skulde jeg gøre? Den Gang kendte jeg endnu ikke selv den hele Sandhed. Den største Vanskelighed laa jo i, at Dunja, da hun i Fjor tog Pladsen som Guvernante, fik hundrede Rubler i Forskud paa den Betingelse, at der skulde trækkes noget af hendes Løn hver Maaned, derfor kunde hun heller ikke forlade Pladsen før Gælden var betalt. Men denne Sum — nu kan jeg jo godt tilstaa Dig det, kære Rodja —, var navnlig bestemt til deraf at sende Dig de treds Rubler, som Du den Gang nødvendigvis skulde bruge, og som Du ogsaa fik fra os i Fjor. Det var ikke sandt, hvad vi den Gang skrev, at Pengene var sparet sammen af Dunja. Nu, da al Ting har forandret sig, og med Guds Hjælp til det bedre, nu faar Du Sandheden at vide, saa kan Du ogsaa se, hvor uendelig højt Dunja elsker Dig, og hvad for et ædelt Hjærte hun har. I Begyndelsen var Hr. Swidrigailow meget raa imod hende og behandlede hende uhøfligt og hensynsløst .... Naa, jeg skal ikke komme ind paa alle disse kedelige Enkeltheder, jeg vil ikke sætte dit Sind i Oprør, da det hele nu er forbi. Kort og godt, endskønt Marta Petrowna, Hr. Swidrigailows Hustru,
