68
opstaa i Opstandelsen paa den yderste Dag. Jesus sagde til hende: Jeg er Opstandelsen og Livet; hvo, som tror paa mig, om han end dør, skal han dog leve; og hver den, som lever og tror paa mig, skal ikke død evindeligen. Tror Du dette? Hun siger til ham:
(Sofia læste langsomt og tydeligt, som om hun aflagde en offentlig Trosbekendelse og trak Vejret tungt):
„Ja, Herre! jeg haver troet, at Du er Kristus, den Guds Søn, den, som skulde komme til Verden.”
Hun standsede, saa paa ham, men fattede sig straks og blev ved at læse.
Raskolnikow sad der ubevægelig og hørte paa hende.
De læste indtil 32te Vers:
„Der Maria da kom derhen, hvor Jesus var, og saa ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: Herre, havde Du været her, da var min Broder ikke død. Der Jesus da saa hende græde, og saa Jøderne græde, som kom med hende, blev han dybt rørt og sagde: Hvor har I lagt ham? De sagde til ham: Herre! kom og se. Jesus græd. Da sagde Jøderne: Se, hvor han elskede ham! Men nogle af dem sagde: Kunde ikke den, som aabnede den Blindes Øjne, have gjort, og at denne ikke var død?”
Raskolnikow vendte sig mod hende og betragtede hende urolig: Ja rigtigt! Hun rystede som i Feber.
Hun nærmede sig det største Vidunders Ord, og en Følelse af den højeste Triumf greb hende.
Hendes Stemme var klingende som Metal; Triumf og Glæde tonede i hende, og hun blev urolig. Linierne løb sammen for hende, thi det mørknede for hendes Øjne, men hun kunde det, hun læste, udenad.
Ved det sidste Vers: „Kunde ikke den, som aab-
