286
eller overhovedet sige nogen Ting … alt, alt er jo nu forbi!”
Desuagtet betragtede han dog sin Paaklædning opmærksommere end ellers. En Dragt til havde han ikke, og selv om han havde havt den vilde han maaske alligevel ikke have taget den paa, „med Hensigt ikke”.
Men han vilde paa ingen Maade vise sig som en Kyniker og skiden Karl, han havde ikke Ret til at saare Andres Følelser, saa meget mere som de behøvede hans Hjælp og selv paakaldte den. Han pudsede derfor sine Klæder saa omhyggeligt som muligt, Linnedet var i øvrigt som Regel temmelig rent, thi i den Retning plejede han at holde paa Renlighed.
Denne Gang vaskede han sig ogsaa omhyggeligere, efter at Nastasia havde givet ham Sæbe. Han vaskede sig endog i Haaret, om Halsen, men især Hænderne.
Da imidlertid det Spørgsmaal vaktes hos ham, om han skulde barbere Skægstubberne af sig eller ikke, saa nægtede han dette haardnakket: „lad det være som det er! de skal ikke tro, at jeg barberer mig, fordi… og det vilde de bestemt tro. Nej, ikke for alt i Verden!”
Han, det raa, smudsige, til Værtshusmanerer vante Menneske vidste jo godt, at han trods alt det dog var et nogenlunde ordenligt Menneske… men af hvad Grund skal man gøre sig store Indbildninger over saa lidt? Enhver er jo dog forpligtet til at være et ordenligt Menneske, og det i endnu højere Grad end han var det … thi han vidste jo nok, at han havde gjort sig skyldig i mangt og meget … om end ikke noget æreløst!… hvilke Lyster var der ikke mangen Gang steget op i ham, hm!.... og alt det skulde han
