234
Modejournal?” spurgte den yngre; han stod aabenbart i Lære hos „lille Onkel”.
„Modejournal, lille Broder, jo ser Du, det er Billeder, malede Billeder, de kommer hertil med Posten til Skræderne hver Lørdag fra Udlandet; og ser Du bare for at vi kan faa at vide, hvordan alle og enhver skal klæde sig, ser Du, baade den mandlige saavel som ogsaa den kvindelige Slægt, forstaar Du vel. Det er en Tegning, som de kalder det. Den mandlige Slægt maler de mest af i lange Frakker, men for den kvindelige Slægt findes der saa mange Slags forskellige kulørte Billeder, lille Broder, saa Du kan ikke gøre Dig nogen Forestilling om det.”
„Ja, der findes rigtignok mange underlige Ting i dette Piter[1], det er vist,” raabte den yngre ganske begejstret, „al Ting findes her — undtagen Far og Mor!”
„Ja, med Undtagelse af dem — ja ja — saa finder Du al Ting her,” sagde den ældre afgørende.
Raskolnikow rejste sig og gik ind i det andet Værelse, hvor før Kufferterne, Sengen og Kommoden havde staaet; Værelset syntes ham nu at være blevet saa lille. Tapeterne var endnu de samme, i Hjørnet var endnu det Sted tydelig synligt paa Tapetet, hvor Helgenskabet havde hængt.
Han saa sig om og gik atter hen til sin forrige Plads. Den ældste af Arbejderne skævede hen til ham.
„Hvad søger De her?” spurgte han pludselig og vendte sig mod ham.
I Stedet for at svare rejste Raskolnikow sig, gik udenfor Døren og ringede paa Klokken. Det
var den samme Blik-Klang! Han ringede en Gang
- ↑ Folkeliv Benævnelse for Petersborg.
