18
ondt? — Tillad mig, unge Mand, har De aldrig — hm — bedt nogen om at laade Dem Penge — saadan uden Spor af Udsigt til at faa dem?”
„Aa jo — men hvad vil det sige —— uden Spor af Udsigt?”
„Fuldstændig haabløst, forud at vide, at man intet opnaar! De kan for Eksempel vide forud og bestemt, at en vis Mand, en meget hæderlig og dygtig Borger, for ingen Pris vil give Dem Penge, og jeg spørger Dem, hvorfor skulde han ogsaa gøre det? Han véd jo, at han aldrig faar dem igen. Maaske af Medlidenhed? Hm! Hr. Lebesjatnikow, der følger med alle de nye Ideer, har erklæret, at Medlidenhed i vor Tid endog af Videnskaben er betegnet som utilladelig, saaledes for Eksempel i England, hvor der dog er Statsøkonomi. Hvorfor, spørger jeg altsaa, skulde han give Dem Pengene? Og alligevel, skønt De forud véd, at han ingen Penge giver Dem, gaar De dog hen til ham og…”
„Men hvorfor gaar man da derhen?” afbrød Raskolnikow ham.
„Til hvem gaar man ikke, naar man ikke mere véd, hvor man skal gaa hen? Rigtignok maa ethvert Menneske vide, hvorhen han skal vende sig. Der kan komme Tider, hvor man nødvendigvis maa vide, hvor man skal gaa hen. Da min Datter første Gang kom med det gule Kort[1], gik jeg ogsaa ud — ja, for min Datter har nemlig faaet det gule Kort,” bemærkede han lige som i Paranthes og betragtede med indre Uro den unge Mand. „Det gør ikke noget, kære Herre, det gør ikke noget,” skyndte han sig at
tilføje med tilsyneladende Ro, da Drengene bag Di-
- ↑ I St. Petersborg faar de prostituerede Kvinder, der staar under Politikontrol, Tilladelsesbevis paa gult Papir.
