174
gøre Dig til et Menneske. Naa, lad os altsaa begynde, og det fra Toppen af. Ser Du, her er en Hue, — han tog en ganske pæn, men ordinær og billig Hue frem; — se saa, skal vi probere den?”
„Siden, senere!” sagde Raskolnikow afværgende.
„Vist ikke, nej, Broder Rodja, strid ikke imod; det begynder alt at blive sent, og jeg vilde ikke kunne sove hele Natten, jeg har jo nemlig valgt det saa omtrentlig, uden noget Maal. Den passer fortræffeligt, som om den var syet til Dig!” raabte han triumferende. „Hovedbedækningen er en Hovedsag, min Ven, saa at sige en Anbefaling. Naa, Nastenka, se bare paa disse to her (han hentede Raskolnikows gamle knækkede Cylinder, som han plejede at kalde Palmerston — denne Palmerston — og denne Juvel? Hvad tror Du, de har kostet, Rodja, hvad tror Du, jeg har givet for den, Nastaßjuschka?” — vendte han sig til denne, da Raskolnikow tav.
„En tyve Kopek eller deromkring har Du vil givet for den,” svarede Nastasia.
„Tyve Kopek? dumme Bæst!” raabte han fornærmet, — „for tyve Kopek kan man ikke en Gang købe Dig! Firs Kopek! og det bare, fordi den er lidt brugt. Og naturligvis paa den Betingelse, at naar Du har slidt den, saa giver de Dig gratis en ny til næste Aar, ved Gud! Naa, lad os saa gaa over til Bukserne: jeg maa først bemærke, at jeg er stolt af Bukserne!” Han fremtog et Par lette uldne, graa Bukser — ikke et Hul, ikke en Plet, og endnu meget brugbare; en Vest af samme Stof, aldeles paa Moden. Og at de er brugte, det gør dem bare bedre, de er bleven blødere .... Naa, gæt paa Prisen. Hvor meget tror Du? — To Rubler fem og tyve! Og paa samme Betingelse, naar Du har slidt dem, faar Du næste Aar andre gratis! I
