165
„Men en Kop Te da?”
„Te, naa, ja lad gaa?”
„Skænk op! Vent, jeg skal selv skænke for dig; sæt Dig ved Bordet.
Han gav sig ivrigt til at sætte tilrette for Raskolnikow og gav ham Te med Skeen, efter først at have blæst dygtig paa den, som om det var nødvendigt for Helbredelsen.
Raskolnikow lod dem gøre, som de vilde, skønt han allerede følte sig stærk nok til at kunne undvære al denne Omhyggelighed. Men en ejendommelig Art af snu Beregning foranledigede ham til foreløbig endnu at lægge Skjul paa sine Kræfter og lade, som om han ikke var fuldt ved Samling, for bedre at kunne iagttage, hvad der gik for sig. Han havde ogsaa allerede lagt Mærke til, at der nu var lagt rigtige, ny overtrukne Puder under hans Hoved.
„Paschenka maa i Dag ogsaa sende os noget Hindbærsaft, for at vi kan lave ham en Læskedrik,” sagde Rasumichin, idet han blev ved at spise og drikke.
„Hvor skulde hun tage den Saft fra?” spurgte Nastasia. Hun holdt Kappen i de udspilede fem Fingre og lod Teen sive ind i Munden gennem et Stykke Sukker.
„Hindbærsaft, min Ven, det køber hun i Butiken. Ser du, Rodja, her er passeret en hel Del, medens Du laa bevidstløs. Den Gang Du løb saa uforskammet slyngelagtig bort fra mig uden at sige mig, hvor Du boede, blev jeg saa gnaven, at jeg besluttede mig til at søge dig op og straffe Dig for det. Jeg begyndte at søge samme Dag og løb baade hid og did for at faa Besked. Din nuværende Bolig havde jeg glemt, og kjendte den maaske forresten ikke en Gang. Naa, og den forrige, om
