143
kalde paa Portneren, hvis de havde gjort det? For at angive sig selv? Eller af List? Nej, det var da altfor listigt igen! Og endelig, Studenten Pestrækow, ham saa begge Portnerne og en Kone, den Gang han gik ind i Porten; han gik sammen med tre Bekendte og skiltes fra dem lige ved Porten, hvorefter han spurgte Portneren efter Lejligheden, medens han endnu var sammen med sine Bekendte. Nu vil vil ingen være saa naragtig først at spørge efter Lejligheden, naar han har noget saadant for? Og Koch, — før han gik ind til den gamle, havde han siddet en halv Time hos Sølvarbejderen nedenunder, og han gik derop akkurat tre Kvarter til Otte. Sammenstil nu alt dette…”
„Men om Forladelse, hvoraf kommer da den Modsigelse: selv paastod de, at de har banket paa, og at Døren var lukket, — og tre Minuter efter, da de kommer derop med Portneren, finder de Døren aaben.”
„Forstaar De ikke det? Morderen sad naturligvis derinde og havde sat Krogen paa indenfor; De havde sikkert faaet Tag i ham, hvis Koch ikke havde begaaet den Dumhed ogsaa at gaa ned. Morderen har benyttet dette Øjeblik til at løbe ned og slippe forbi dem paa en eller anden Maade. Koch korser sig med begge Hænder og siger: „Var jeg bleven deroppe, saa havde han ogsaa slaaet mig ihjel med Øksen.” Han vil lade afholde en Takkebøn … ha, ha!”
„Og Morderen har ingen Mennesker set?”
„Hvorledes skulde det have gaaet til? Huset er en ren Noah's Ark,” bemærkede Sekretæren, der fra sin Plads havde siddet og hørt til.
„Det er klart, det er ganske klart!” gentog Nikodim Fomitsch ivrig.
„Nej, Sagen er alt andet end klar,” svarede Ilja Petrowitsch.
