Side:Dom-GF-redigeret-version.pdf/21

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Side 21/31

Samtidig forlængedes den overgangsordning, der havde været gældende i 2014 til også at gælde i 2015, således at de ugifte samlevende, der var omfattet af reglerne, modtog halvdelen af det beløb, som udgjorde forskellen mellem kontanthjælp eller uddannelseshjælp efter de nye og de gamle regler.

Af lovforslagets bemærkninger L 81 af 19. november 2014 fremgår, at lovforslaget blev fremsat som led i udmøntningen af finanslovsaftalen for 2015 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, idet aftalepartierne var enige om at afskaffe reglen om gensidig forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet for at forbedre de økonomiske forhold for denne gruppe. Det skønnedes, at ophævelsen af reglerne om gensidig forsørgelsespligt ville berøre ca. 7.000 helårspersoner.

Parternes synspunkter

Ewa Ferens Møller, Bo Lyngvig, Therese Warpe Jensen, Lars Steffensen, Susanne Betina Viola Wanda Jensen og Sonny John Carlsen har i påstandsdokument af 26. oktober 2016 anført:

RETLIGE SYNSPUNKTER:
Grundlovens § 73
Ifølge den omtvistede lovs § 97 a og § 2 a kan det offentlige (kommunerne) opkræve hos den forsørgerpligtige et beløb svarende til den udbetalte integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp. Et sådant indgreb er et tvangsmæssigt indgreb i den forsørgerpligtiges indtægt og formue af væsentlig karakter.
Indgrebet er af en særlig intensiv karakter, da indgrebet, dels vedrørende betydelige beløb for den enkelte, og dels ikke har nogen begrænsninger i forhold til, hvilke formuegoder, der kan gøres indgreb i. Indgrebet er endvidere af konkret karakter og ligger klart indenfor kernen af ekspropriationsbegrebet i grundlovens § 73.
Det bemærkes i øvrigt, at indgrebet kun angår en mindre gruppe af personer.
Hertil kommer, at loven ikke er forelagt og vedtaget som en ekspropriationslov – problematikken er overhovedet ikke omtalt i forarbejderne. Folketinget har derfor ikke taget stilling til betingelserne i grundlovens § 73, hvorefter loven skal være påkrævet af hensyn til almenvellet.
Samlet set må det føre til, at lovens § 2 a sammenholdt med § 97 a i lov om aktiv socialpolitik er ugyldig.
Det bemærkes, at Justitsministeriet i 2013 i forbindelse med den omtvistede lovs vedtagelse har redegjort for, at da regeringen i 2001