Denne side er blevet korrekturlæst
Niende Kapitel.
Menneskestemmen.
Da jeg kom i Nærheden af Huset, saa jeg, at Lyset kom fra mit Værelses aabne Dør; og derpaa hørte jeg ud fra Mørket ved Siden af den lyse Firkant Montgomerys Stemme, der raabte: "Prendick!"
Jeg vedblev at løbe. Lidt efter hørte jeg ham igen. Jeg svarede med et svagt: "Halløj!" og et Øjeblik efter vaklede jeg hen til ham.
"Hvor har De været?" sagde han og holdt mig ud fra sig i Armslængde, saa at Lyset fra Døren faldt paa mit Ansigt. "Vi har begge haft saa travlt, at vi rent havde glemt Dem indtil for omtrent en halv Time siden."
Han førte mig ind i Værelset og anbragte mig i Lænestolen. En Stund var jeg blændet af Lyset. "Vi havde ikke tænkt, at De vilde gaa paa Opdagelser her paa vor Ø uden at sige os det," sagde
