75
I SKOVEN.
Lommetørklæde og snoede dette fast om mit Haandled. Jeg hørte noget røre sig længere borte inde mellem Skyggerne, som om Væsenet trak sig tilbage. Og saa slappedes pludselig min ophidsede Spænding; Sveden brast ud af alle mine Porer, og jeg fik et Anfald af Skælven — nu da jeg havde slaaet min Modstander af Marken og holdt dette Vaaben i min Haand.
Det varede nogen Tid, førend jeg kunde samle Beslutsomhed nok til at begive mig ned ad Pyntens Skrænt mellem Træerne og Buskene til Strandbredden. Tilsidst satte jeg af Sted i Løb, men idet jeg sprang gennem Krattet ud paa Sandet, hørte jeg en anden komme brasende efter mig.
Nu tabte jeg fuldstændigt Besindelsen af Frygt og gav mig til at løbe henover Sandet. Straks efter hørte jeg hurtige, bløde Fodtrin forfølge mig. Jeg udstødte et vildt Skrig og fordoblede min Fart. Nogle utydelige, sorte Genstande, omtrent tre eller fire Gange saa store som Kaniner, løb og hoppede fra Stranden op mod Krattet, mens jeg foer forbi. Hele mit Liv vil jeg huske denne Jagts Rædsler. Jeg løb nede i Vandkanten og hørte nu og da en Pjasken af de Fødder, som vandt mere og mere ind paa mig. Langt borte, haabløst langt, skimtede jeg det gule Lys. Rundt om os var Natten sort
