64
DOKTOR MOREAUS Ø.
sede forfærdet ved Synet af Blodet, der var sprøjtet omkring. Her var i det mindste een af Øens Gæster, som havde fundet sin Død!
Der var ikke andre Spor af Vold paa dens Krop. Det saa ud, som om den pludselig var bleven greben og dræbt. Og mens jeg stirrede paa det lille lodne Lig, spurgte jeg mig selv, hvorledes dette var gaaet til. Den ubestemte Frygt, som havde faaet Indpas hos mig, lige siden jeg havde set det umenneskelige Ansigt af Manden nede ved Strømmen, blev tydeligere, mens jeg stod der. Det begyndte at gaa op for mig, hvor dumdristigt det var at begive mig ind blandt dette ukendte Folk. Krattet omkring mig fik et andet Udseende for min Fantasi. Hver Skygge blev til noget mere end en Skygge, blev til et Baghold, hver Raslen blev til en Trusel. Det var, som om usynlige Væsener iagttog mig.
Jeg besluttede at vende tilbage til Indelukket ved Strandbredden. Jeg vendte mig pludselig bort og styrtede mig voldsomt — maaske endogsaa fortvivlet — ind mellem Buskene, ivrig efter igen at slippe ud i det Frie.
Jeg standsede mig selv, netop i rette Tid til at forhindre mig i at træde helt frem paa en aaben Plads. Det var en Slags Lysning i Skoven, dannet
