63
I SKOVEN.
Tøj, og ikke nøgen, som en Vild vilde have været, og jeg stræbte at lade denne Kendsgærning overtyde mig om, at han, naar Alt kom til Alt, var et fredeligt Menneske, og at den sløve Grusomhed i hans Ansigt ikke svarede til hans Karakter.
Ikke desto mindre var jeg i høj Grad foruroliget ved dette Syn. Jeg vandrede til venstre langs med Skrænten, stadig drejende Hovedet og kiggende hid og did mellem Træernes ranke Stammer. Hvorfor gik dette Menneske paa alle fire og sugede Vandet op med Munden? Lidt efter hørte jeg paany Jammerskrig af et Dyr, og i den Tro, at det var Pumaen, gjorde jeg omkring og gik videre i en Retning stik modsat af den, hvor Lyden kom fra. Saaledes kom jeg ned til Bækken, overskred den og banede mig Vej gennem Krattet paa den modsatte Side.
Jeg overraskedes ved Synet af en stor Plet af stærk højrød Farve paa Jorden, og da jeg kom derhen, saa jeg, at det var en ejendommelig Slags Svamp, grenet og rynket ligesom en bladagtig Lavart, men opløsende sig til en slimet Masse ved Berøring. Og derefter traf jeg i Skyggen af nogle yppige Bregner en ubehagelig Genstand — Liget af en Kanin, bedækket med glinsende Fluer, men endnu varmt, og med afrevet Hoved. Jeg stand-
