51
DEN AFLAASEDE DØR.
til hans Laboratorium i Egenskab af Assistent, men med den overlagte Hensigt at fremkomme med sensationelle Afsløringer; og ved Hjælp af et uhyggeligt Tilfælde — dersom det overhovedet var et Tilfælde — blev hans pinlige Brochure berømt. Samme Dag som den udkom, lykkedes det nemlig en ulykkelig Hund, flaaet og paa anden Maade lemlæstet, at flygte fra Moreaus Hus.
Det var i Bladenes "døde Sæson", og en fremragende Redaktør, en Fætter til ham, der havde Spillet Laboratorieassistent, appellerede til den offentlige Samvittighed. Det var ikke første Gang, at Samvittigheden havde sat sig op mod videnskabelige Undersøgelsesmethoder. Doktoren blev ligefrem jaget ud af Landet. Det er meget muligt, at han fortjente det, men jeg er endnu af den Mening, at den lunkne Maade, hvorpaa hans Kolleger understøttede ham, og den Omstændighed, at en stor Skare Videnskabsmænd fuldstændigt svigtede ham, var en Skam. Dog var nogle af hans Eksperimenter, i Følge Journalistens Beretning, overdrevent grusomme. Han kunde maaske have tilkøbt sig Fred ved at opgive sine Undersøgelser, men han foretrak øjensynligt disse, som vel de fleste Mennesker vilde have gjort, naar de een Gang var blevne hildede af Undersøgelsesdriftens altovervældende