Side:Doktor Moreaus Ø.djvu/51

Denne side er blevet korrekturlæst

41

DE HÆSLIGE MÆND I BAADEN.


mod den indhegnede Gaard. "Jeg og Montgomery, i det mindste," tilføjede han.

Derpaa vedblev han: "Hvornaar De vil kunne slippe herfra, kan jeg ikke sige. Vi ligger udenfor alle Skibskurserne. Vi ser ikke et Skib oftere end en Gang om Aaret eller saa."

Han forlod mig pludseligt, gik op ad Strandbredden forbi Mændene og ind i Indhegningen, tror jeg. De to andre Mænd var tillige med Montgomery i Færd med at stable en Dynge mindre Pakker op paa en lav Trækkevogn. Lamaen og Kasserne med Kaniner befandt sig endnu om Bord i Baaden, og Jagthundene var bundne til Tofterne. Da de var færdige med at stable Genstandene op, tog de alle tre fat paa Vognen og begyndte at skubbe den tunge Vægt af Sted samme Vej, som Pumaen var kørt. Montgomery forlod dem snart, kom tilbage til mig og strakte Haanden ud.

"Det glæder mig," sagde han, "for min egen Skyld. Den Skipper var et dumt Asen. Han vilde have gjort Dem Helvede hedt."

"Det var Dem," sagde jeg, "som frelste mig igen."

"Det skal De nu ikke være saa sikker paa. Jeg tør indestaa Dem for, at De vil finde, at denne Ø er et forbistret løjerligt Sted. Hvis jeg var i